Større chance for at overleve Konsekvensen af at komme for sent til et hjertestop er til at få øje på. I værste fald dør patienten, i andre tilfælde er resultatet svært at leve med. Det er sekunder og minutter, der afgør mén-grad og dermed antal sengedage, og hvor mange ressourcer, der skal bruges på genoptræning. Sekunderne efter et hjertestop Ascom Alarm Agent gør tiden fra hjertestop til genoplivning kort og effektiv. Får en patient hjertestop, trykker personalet på alarmknappen, der enten placeres ved sengen eller på sengestuen ved døren. Alarmknappen er forprogrammeret og sikrer, at alarmen altid sendes direkte til det rigtige hjertestopteam, der modtager alarmen i den håndholdte telefon eller personsøger. På under 1/2 minut er det ansvarlige hjerteteam på vej – uden at omstillingen har brugt tid på at kigge i proceduren, finde de rigtige telefonnumre eller lokalisere det ansvarlige hjertestopteam. Alarm sendes automatisk videre Er der en i teamet, der ikke kvitterer inden for et foruddefineret tidsinterval, går alarmen automatisk videre til omstillingen. De følger nu en automatisk nødprocedure, der er lige så effektiv som selve alarmopkaldet. Alle hændelser lagres i systemet og kan bruges som dokumentation af forløbet. |