© 2012 Ascom | Juridiske oplysninger - Privacy | Impressum
FORSIDE > ASCOM DANMARK > Cases
Ældrecenter Æblehaven, Brøndby
Mere trygge beboerne med trådløst patientkald
Beboerne på ældrecenter Æblehaven i Brøndby er blevet forsynet med et trådløst kaldeanlæg, som fungerer overalt i centret. Det har gjort de ældre mere trygge, fordi de hele tiden har hurtig hjælp inden for rækkevidde. Samtidig har personalet fået mere frihed og fleksibilitet i deres arbejde.
– Vores ældre beboere skal bare trykke på knappen, så kommer vi straks og ser, hvad vi kan hjælpe med, siger Henriette Hasbo, der er leder på ældrecentret. Knappen, som Henriette Hasbo refererer til, er de trådløse sendere, som alle centrets beboere for nylig er blevet forsynet med. – Nogle af vores ældre har valgt at få deres sender som armbåndsur, andre har valgt at gå med den lille fikse sender som en såkaldt smykkesender, som de bærer på tøjet. Henriette Hasbo fortæller, at man i forvejen havde et stationært kaldeanlæg på centret. Men dette anlæg var ofte i uorden, og den service, der blev ydet, var ikke noget at skrive hjem om. Ledelsen kiggede sig om efter en ny leverandør, og denne gang ønskede man trådløse kaldeanlæg, der også kunne kobles til brandalarmer.
– Samtidig med at vores ældre fik deres mobile kaldeanlæg, anskaffede vi trådløse, robuste Ascom 9d DECT telefoner til plejerne, siger Henriette Hasbo. Ascom 9d fungerer både som telefon, som modtager af kaldene fra beboerne og anvendes til interne samtaler.
Kaldeanlæg og trådløse telefoner er integreret
Med senderne kan de ældre afgive almindelige kald, når de har brug for assistance.Falder de, eller opstår der på anden måde en nødsituation, kan de sende et akutkald. Alle kald fra beboerne går direkte ind på plejernes telefoner, men vel at mærke ikke alle plejernes telefoner. Kun hos den eller de plejere, der er tilknyttet den bestemte ældre. Er der skift i vagtplanerne, går kaldet naturligvis videre til en anden. Der bliver reageret på alle kald.
– Med vores nye Ascom anlæg har vi kunnet slippe for lamper på gangene og kimende klokker. Det forstyrrer både de ældre og personalet og er med til at give os alle sammen stress. Nogle af personalets 9d trådløse telefoner kan også afgive alarm om overfald, hvis en medarbejder føler sig truet. De andre medarbejdere får så straks en akustisk alarm på deres telefon og kan se, hvem der har afgivet alarmen, og hvorfra i huset alarmen er afgivet.
Teknik der øger sikkerhed
– Et af vores valgkriterier var, at det hele ikke måtte blive så teknisk, at vores ældre blev glemt, siger Henriette Hasbo. – Blandt andet derfor fravalgte vi muligheden for samtale til den enkelte stue. Vi vil ud til vores beboere og tage os personligt af dem. Med Ascom bruges teknikken først og fremmest til at øge sikkerheden. Kaldene fra beboerne kan kun afstilles af personalet, når der har været fysisk kontakt med den ældre. Det sikrer, at alle kald bliver besvaret. Vi har også mulighed for at føre log over samtlige kald. Skulle der så kommer klager fra pårørende over, at vi ikke følger op på kaldene fra de ældre, så kan vi undersøge, om der er hold i påstanden, slutter Henriette Hasbo.
Beboerne på Ældrecenter Æblehaven i Brøndby er blevet forsynet med et trådløst kaldeanlæg, som fungerer overalt i centret. Det har gjort de ældre mere trygge, fordi de hele tiden har hurtig hjælp inden for rækkevidde. Samtidig har personalet fået mere frihed og fleksibilitet i deres arbejde.


