© 2012 Ascom | Juridiske oplysninger - Privacy | Impressum
FORSIDE > ASCOM DANMARK > Cases
KOLDING SYGEHUS
Interaktive skærme og SMS'er optimerer arbejdsflowet på operationsgangen.
Interaktive storskærme og trådløse telefoner skaber et unikt overblik på de to store operationsafsnit på Sygehus Lillebælt, Kolding. Planlægningen af operationer og koordinering med de øvrige afdelinger er markant forbedret,og det skaber arbejdsro og styrker dermed patienttrygheden i et ofte stresset miljø.
Banebrydende løsning
Visuelt overblik på interaktive storsskærme og sms-opdateringer direktei lommen på personalet. Det er hverdagen på de to centrale operationsafsnit og tilknyttede sengeafdelinger på Sygehus Lillebælt, Kolding. Som de første i landet er operationsafsnittene gået i luften med et banebrydende trådløst system, der sikrer, at anæstesilæger, sygeplejersker, SOSU -assistenter, portører og rengøringsfolk samarbejder i et smidigt flow uden unødvendige ventetider og forstyrrende telefonopkald.Systemet integrerer Ascoms mobile IP-DECT telefoner med planlægningssystemet Cetrea Surgical. Cetrea Surgical er udviklet af Cetrea i samarbejde med regionshospitalet i Horsens og er målrettet til logistik og planlægning på operationsgange.
Omdrejningspunktet i Cetrea-løsningen er de interaktive touchskærme, der erstatter whiteboards, gule sedler og tuschpenne i flere farver, som er de traditionelle planlægningsværktøjer på hospitalernes oprationsafsnit og -afdelinger landet over. Ved at integrere Cetrea og Ascom har operationsafsnittene på Sygehus Lillebælt, Kolding taget den innovative teknologi et skridt videre og høster ekstra fordele ved at udnytte effekten af visuelt overblik og medarbejdernes mobilitet.
– Hver gang en patientstatus ændrer sig, bliver det vist på storskærmene,så vi hele tiden har overblik over, hvor den enkelte patient befinder sig i forløbet – også rent fysisk. Det rigtig smarte er, at statusopdateringen automatisk sendes som sms til de medarbejdere, oplysningen har relevans for, og kun hvis der skal handles aktivt på beskeden. Det betyder, at de involverede medarbejdere effektivt og uden unødig ventetid kan gå i gang med næste trin patientforløbet, forklarer Annette Fabricius, som er specialeansvarlig sygeplejerske på operationsgang 1 på Sygehus Lillebælt, Kolding.
Mindre spildtid
Som eksempel på en statusopdatering nævner Annette Fabricius en automatisk sms til portøren om, at en patient skal hentes til operation. Et andet eksempel er, at anæstesiens servicemedarbejder får besked om, at der er klar til oprydning/udskiftning på en operationsstue, når en operation er overstået.
– Informationsflowet går også i gang, når anæstesilægen har lavet sit tilsyn og opdaterer patientens status på touchskærmen. Så modtager vi på operationsafdelingen automatisk en statusopdatering om, at patienten er operationsklar. Når vi går i gang med præ-forberedelserne til operationen, opdaterer vi systemet, hvorefter sengeafdelingen automatisk modtager en sms om, at de skal forberede patienten til operation om en halv time. Og når sengeafdelingen så er klar, opdaterer de igen status til ”klar-til-afhentning”, hvorefter vores skærm på operationsafdelingen automatisk opdateres, og portøren kan få en sms om afhentning, forklarer Annette Fabricius.
– Det er en stor fordel, at medarbejderne får disse målrettede opdateringer, uanset hvor de befinder sig, og hvad de er i gang med, frem for at de skal ringes op eller selv gå til en skærm og orientere sig. Det understøtter det stærkt mobile arbejdsmiljø, vi har, og reducerer spildtid mærkbart, hvilket i sidste ende er med til at optimere udnyttelsen af operationsstuerne, siger Annette Fabricius.
Bedre arbejdsmiljø
– Vi er også sluppet for den stærkt forstyrrende faktor, som konstante telefonopringninger giver, samt ventetiden hvis ikke telefonen bliver besvaret eller er optaget. Det har skabt et væsentlig mere roligt arbejdsmiljø, hvilket alle – både medarbejdere og patienter – har meget glæde af. Det giver patienterne en større tryghed, når de oplever, at der er ro og struktur omkring dem, siger hun. I alt arbejder der godt 30 medarbejdere på operationsgang 1, som Annette Fabricius er tilknyttet, og et tilsvarende antal på operationsgang 2. Hver operationsgang betjener i dagtimerne fem til seks operationsstuer, og igennemsnit er 14 plejepersonale på arbejde på operationsgang 1 pr. dag. Kirurgiske sengeafdelinger, anæstesipersonalet, sekretærer, tre portører ogservicepersonale er koblet til løsningen ad gangen.
På forkant med opgaverne
– Arbejdsgangene på en operationsafdeling er meget afhængige af hinanden. Vi kan fx ikke kalde en patient ind til operation, før en anæstesilæge har vurderet patienten og planlagt, hvordan bedøvelsen skal finde sted, og bedøvelsen kan ikke gennemføres før patienten er fastende. Der er mange afdelinger og medarbejdere involveret i hvert enkelt operationsforløb, samtidig med at der hele tiden kan opstå ændringer, når vi har akutsituationer. Et smidigt arbejdsflow forudsætter, at alle har fuldt overblik. Det havde vi ikke før, forklarer Annette Fabricius. – Der var en masse ringeri og portører, som dukkede op, før patienterne var klar, hvilket gav stressede situationer på de pågældende afdelinger og skabte ventetider i den modsatte ende, når patienterne ikke kom frem som forventet. – Nu har alle fuldt overblik, uanset hvor de befinder sig, og det skaber en væsentlig bedre arbejdsgang for alle parter. At sengeafdelingerne konstant er opdaterede om operationsforløb betyder også, at de kan give pårørende nøjagtig besked om, hvornår de kan besøge patienten på opvågning. Vi er på forkant med alle aktiviteter, og det giver ro på i en travl hverdag, siger Annette Fabricius.
Løsning
Alle afdelinger på Sygehus Lillebælt, Kolding anvender Ascoms trådløse IPDECT- telefoner. På de to store centrale operationsgange på sygehuset er Ascom-telefonerne integreret med Cetrea Surgical, som er et avanceret planlægningssystem udviklet specielt til operationsgangen. Ascom har udviklet et interface – Ascom Lite Integration – som sikrer, at statusopdateringer på de interaktive storskærme fra Cetrea kategoriseres og automatisk sendes til de relevante medarbejderes håndsæt. Kombinationen af realtidsoverblik og mobilitet har forbedret planlægningen og øget fleksibiliteten på operationsgangen betydeligt, samtidig med at stressniveauet blandt plejepersonale og portører er faldet mærkbart. Ascom udvikler løbende på interfacet til Cetrea, som hele tiden får nye faciliteter.