© 2012 Ascom | Juridiske oplysninger - Privacy | Impressum
FORSIDE > NYHEDER
NYHEDER
Ascom udvalgt som SKI-leverandør af velfærdsteknologi
Fremover kan offentlige institutioner købe Ascoms løsninger til alarmhåndtering, jobplanlægning, personsikring og patientkald under Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI).
Ascom er blevet udvalgt som leverandør under den nye SKI-rammeaftale, som omfatter velfærdsteknologiske løsninger. Aftalen er etableret for at imødekomme det offentliges behov for innovative løsninger, der sikrer maksimal effekt af ressourcerne, og hele Ascoms portefølje af faste og trådløse kommunikationsløsninger er blevet godkendt under aftalen.
Aftalen betyder, at bl.a. hospitaler, plejehjem, psykiatrien og sikrede institutioner fremover får lettere adgang til at indkøbe Ascoms løsninger til alarmhåndtering, personsikring og kommunikation. De godkendte løsninger omfatter systemer til håndtering af hjertestop- og traumealarmer, patient- og beboerkaldeanlæg og personsikringsløsninger med overfaldsalarmer, trådløs kommunikation og beskedhåndtering.
Ascoms task management system er også blevet godkendt. Ascom Job Agent, som løsningen hedder, gør det muligt at booke og koordinere ressourcer og opgaver bl.a. på portørområdet. Ved at tilrettelægge portørernes arbejde med stor præcision, kan ventetiden for patienter og personale reduceres mærkbart.
-Det er en stor fordel for de offentlige institutioner, at de velfærdsteknologiske løsninger er blevet en del af SKI-rammeaftalerne. Vi har mange kunder i det offentlige, og vi har inden for de seneste år registreret en stigende interesse for netop denne type løsninger, som giver fordele for både patienter og personale. Kravene og forventninger til det offentlige øges konstant samtidig med, at økonomien er presset, og derfor ønsker flere og flere at bruge teknologi til at optimere arbejdsprocesserne. Det bliver nemmere nu, siger Jens Andersen, som er salgschef i Ascom Danmark.
-At netop vores løsninger er blevet godkendt, ser jeg som en anerkendelse af Ascom som leverandør, og vi har store forventninger til et endnu tættere samarbejde med det offentlige, siger han.
En lang række offentlige institutioner anvender i dag Ascoms løsninger. Det gælder bl.a. Kriminalforsorgen, som er i gang med at implementere Ascoms personsikringssystem i 6 fængsler og 34 arresthuse. Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, Sygehus Lillebælt, Sygehus Thy-Mors m.fl. anvender Ascom Job Agent til planlægning af portørernes arbejde, og Sygehus Lillebælt, Herlev hospital, Glostrup hospital samt 8 andre sygehuse bruger Ascom Alarm Agent til håndtering af hjertestop, akut sectio og traumealarmer. Dertil kommer mange kommuner, plejehjem og psykiatriske institutioner, som har valgt Ascoms løsninger til patient- og beboerkald samt personsikring. Fælles for løsningerne er, at de øger patientsikkerheden, sikrer kommunikationen og optimerer udnyttelsen af personaleressourcerne.
For mere information kontakt:
Salgschef Jens Andersen på jens.sandandersen@ascom.dk eller på +45 43 29 72 11


