OPERATIONSAFDELINGEN

Logistikken får afdelingen til at hænge sammen

Planlægning, logistik og koordination er altafgørende faktorer på en operationsgang, hvor hver eneste operation involverer en koordineret indsats fra flere forskellige afdelinger og ekspertiseområder – sengeafsnit, patienttransport, anæstesi, sterilcentral, rengøring, opvågning m.v. Og så er der de akutte, ikke-planlagte operationer. Og aflysningerne. Hver eneste ændring i dagsplanen kræver omfattende koordination og rapportering, så alle involverede parter bliver orienterede i rette tid.

Der kommunikeres således løbende mellem personalegrupper på kryds og tværs af afdelinger, og jo hurtigere og mere effektiv denne kommunikation foregår, jo bedre kan tiden udnyttes, og jo mere flydende og effektivt fungerer helheden – og mindre stressende.

Cetreas interaktive storskærme er et effektivt bidrag til overblikket. Og herfra går der kontinuerligt beskeder ud via de trådløse håndsæt, så de relevante medarbejdere modtager de vigtige informationer der, hvor de er.