BYGNINGSALARMER

Production Stoppages

Hvor hurtigt kan krisen afværges?
Stopper elevatoren, løber pumpen tør, er der trykfald på vandet, eller opstår der fejl i de tekniske installationer, skal information om skaden løbe frit, effektivt og hurtigt. Fra den enhed hvorfra problemet er opstået til den tekniker, der har ansvar for at handle.

Teqmax® sender alarmen direkte fra maskinen til den eller de teknikere, der kan udbedre skaden. Alarmen modtages på den trådløse lommeenhed med udførlig besked om blandt andet uheldet og mulig årsag.

Teknikeren kan handle med det samme; fra den trådløse enhed checkes status, hentes nye data fra kontrolenheder, sendes beskeder til kollegaer eller styres anlæg – fx standse en blæser eller genstarte en pumpe, hvis det er her, problemet er opstået.

Det hele foregår enkelt og hurtigt, også selv om teknikeren ikke er i nærheden af problemet. Den tekniske fejl registreres automatisk, så teknikerne efterfølgende kan analysere uheldet og dermed forhindre, at det opstår igen.

Teqmax® er en komplet løsning, der omfatter infrastruktur, software, håndsæt og integration med CTS anlæg, sikkerhedssystemer, telefonanlæg og e-mail.

Eksempler fra hverdagen

Nem fordeling af ansvar
Carsten og Timm er ansvarlige for det automatiske reolsystem på højlageret. De modtager begge en alarm om, at en automatisk truck er gået i stå. Carsten er nærmest trucken og påtager sig jobbet. Alarmen forsvinder fra Timms håndsæt, og når Carsten har løst problemet, bekræfter han, at opgaven er udført og indberetter samtidig årsagen til problemet.

Stop skaden med telefonen
På sin vej rundt på fabrikken registrerer Stig en usædvanlig lyd fra en CNC styret fræserobot. Han lokaliserer lyden og opdager, at pumpen til køle/smøremiddel vibrerer p.g.a en løsnet bolt. Vibrationerne har allerede skabt en revne i pumpehuset, og væske er begyndt at sive ud. For at begrænse skaden, aktiveres en kontrolleret nedlukning direkte fra den trådløse telefon. Dette sikrer, at maskinens fræsehoveder ikke beskadiges og hindrer kaos på resten af produktionslinien.

PRODUKTER