FORSIDE > PRODUKTER & LØSNINGER > Din branche > Plejehjem > Patientkald hospital

PATIENTKALD

Nurse Call / Nurse Support

Tildelt pleje giver større tilfredshed
Færre skridt, mindre trafik mellem patient- og vagtstue, færre nye ansigter for patienterne, der oven i føler sig bedre behandlet. Det er nogle af de største fordele ved direkte patientkald.

Hentmax® er direkte kontakt mellem personale og patient via trådløs kommunikation. Løsningen gør det både hurtigere og nemmere at handle, når patienten har brug for hjælp – både lægefagligt og almindelig daglig hjælp. Det sparer hver dag mange gåture.

Kun én kontaktperson
Kontakten med patienten foregår direkte – og uden om vagtstuen. Når personalet møder ind på en ny vagt, tildeles de hver især et vist antal patienter.

Arbejdsdagen starter med at man via PC forbinder de enkelte senge til den trådløse enhed - og relationen mellem plejer og patient er etableret.

Når patienten kalder, bliver beskeden besvaret af den samme person under hele vagten – uanset hvor kontaktpersonen befinder sig.

Ligger der 4 meget plejekrævende patienter på én stue, kan patienterne tilses af hver sin sygeplejerske, enten for at fordele arbejdsbyrden eller give optimal pleje.

Personale med mere overskud
Mere ro og mindre stress er nogle af de store fordele ved patientkald. De færre forstyrrelser giver hver enkelt sygeplejerske bedre tid til den tildelte patient, og for patienten giver kontakten til den samme person større tryghed. Arbejdsdagen bliver mindre stresset, og der er færre forstyrrelser, når lampen ikke længere blinker på gangene.

Alle patientopkald og beskeder registreres, så man efterfølgende kan dokumentere arbejdsgange, aktiviteter og reaktionstid. Disse oplysninger kan dels bruges til endnu bedre planlægning eller som dokumentation, hvis noget ikke går som forventet.

EKSEMPLER FRA HVERDAGEN

Patientkald direkte til trådløs enhed
Der er travlt. Mange patienter indlægges og mange skifter afdeling eller udskrives. Jørgen åbner sin PC og tildeler sig selv pleje af 6 patienter. Det foregår ved at han klikker på sengene på oversigtskortet over afdelingen og aktiverer sit valg. Samtidigt kigger Eva ind, ”Kan du ikke lige tildele seng 3 på stue 21 til mig? Jeg har søgernummer 5410” Det er klaret på få sekunder, og de daglige rutiner kan genoptages. Lydløse patientkald giver mere ro – både på stuerne og for personalet på afdelingerne.

Slut med blinkende lamper
Telefonen vibrerer i sygeplejerskens lomme. Hun mindes tiden med støjende ”summere” og blinkende lamper i gangene. “Det er meget bedre nu med de trådløse opkald, og at en person har ansvaret for et passende antal patienter.” På displayet kan hun se, at hr. Hansen kalder og hun går straks ned til hans stue.

PRODUKTER