FORSIDE > NYHEDER

NYHEDER

Pilot projekt imellem Cisco og Ascom om anvendelse af IP-telefoni

UCL-hospital i Bruxelles er vært for et fælles pilotprojekt mellem Cisco og Ascom om anvendelse af IP-telefoni til hospitalets tilkaldesystem af sygeplejersker.
HIMSS, Geneve - Ascom Wireless Solutions og Cisco meddeler i dag, at de påbegynder et fælles pilotprojekt på universitetshospitalet UCL-Saint Luc i Bruxelles. Pilotprojektet fokuserer på synergien mellem Ciscos Medical-Grade Network-system og Ascoms kompetence inden for kommunikationssystemer til hospitaler.

UCL-Saint Luc tilbyder en lang række sundhedsydelser i Bruxelles og den sydlige del af Belgien. Da hospitalet også er et universitetshospital, finder man her en kombination af forskning i verdensklasse og behandling på højt niveau, der ikke kun omfatter patienter fra Belgien.

"Prøvekonceptet giver os mulighed for at få et bedre overblik over, hvor vigtig personalets mobilitet er og desuden kan vi herved vurdere moderne teknikker til informering af personale sammen med en effektiv registrering af alle hændelser," sagde Dr Benoît Debande, CIO hos UCL-Saint Luc.

“UCL er et dynamisk hospital, der er førende når det drejer sig om at indføre ny teknologi med henblik på at opnå operationel effektivitet og bedre patientpleje”, siger Trine Strømsnes, der er Business Development Manager for Cisco Europe. Hospitalets omfattende anvendelse af Cisco Wireless LAN muliggør integrering af en række forskellige applikationer og de nyeste teknologier.

Pilotprojektets første fase omfatter udrulning af Ascom teleCARE M-systemet til tilkaldelse af sygeplejersker med Cisco Internet Protocol (IP)-telefoner. Til dette pilotprojekt anvendes både Cisco 7920 og VoWiFi-håndsættet Ascom i75 Medic.

"Ved at integrere systemet til tilkaldelse af sygeplejersker med trådløst kommunikationsudstyr skaber vi bedre patientkomfort og øger personalets effektivitet, samtidig med at vi opnår mindre stress,” siger Jan Van Havenbergh, Segment Manager Hospital hos Ascom.