FORSIDE > NYHEDER

NYHEDER

Ascom lancerer ny personsøger til eksplosionsfarligt miljø

Ascom lancerer nu en ny sikker personsøger 914T til eksplosionsfarlige miljøer. 914T ATEX erstatter Ascoms mest solgte model 912T ATEX.

I eksplosionsfarligt miljø såsom på olieboreplatforme, olieraffinaderier og kemiske industrier er der ofte behov for hurtigt at kunne sende beskeder. Normale personsøgere er ikke godkendt til anvendelse i disse miljøer. ATEX-certificeringen sikrer, at 914T ATEX er sikker at have på sig og bruge i eksplosionsfarlige miljøer.

914T ATEX er beregnet til brug under specielle forhold. Den er robust - og designet, så den er støv- og stænkbeskyttet (IP 64). Brugerfladen er intuitiv og personsøgeren betjenes ved tryk på en enkelt knap.

Den nye personsøger er lille nok til at kunne ligge i en skjortelomme, men stor nok til, at den ikke bliver væk. Den er også udstyret med et LCD-punktmatrix-display med to tekstlinjer. 914T ATEX har vibrator, hvilket er usædvanligt for ATEX-godkendt udstyr.

- Med 914T ATEX bevarer Ascom sin position som den førende udbyder af personsøgning, specielt inden for sværindustrien", siger produktchefen Jesper Mathiesen og fortsætter; "Internationalt har vi solgt et overvældende antal 914T ATEX, allerede før produktet overhovedet blev lanceret. Dette afspejler vores kunders tiltro til vores produkter.

Ascom har mange års erfaring med at udvikle personsøgere og personligt alarmudstyr til eksplosionsfarlige miljøer og har derfor specialiserede løsninger hertil. Et personsøgningssystem sikrer hurtig kommunikation. Afsendelsen af tekstbeskeder fjerner risikoen for misforståelser forbundet med talebeskeder. Med personsøgning kan man dække et stort område ved relativt lave infrastrukturomkostninger sammenlignet med andre teknologier.

Ascom tilbyder et komplet sortiment af produkter – ikke kun personsøgere. Alle Ascoms systemer er kompatible med hinanden. Det betyder, at man på ét sted kan have en blanding af telefoner, alarmsendere og personsøgere, så medarbejderne er udstyret med den kommunikationsløsning, der passer bedst til deres arbejde.

For yderligere information kontakt produktchef Jesper Mathiesen på jma@ascom.dk