© 2010 Ascom | Juridiske oplysninger - Privacy | Impressum
FORSIDE > NYHEDER
Vejle Sygehus øger patienternes mobilitet i ventetiden
Vejle Sygehus har knækket koden på negative venteoplevelser med modulet NetPage fra Ascom. Nu kan sygeplejerskerne udlevere en personsøger til ventende patienter og ”bippe” dem, når det bliver deres tur. Med personsøgeren i lommen kan patienterne bevæge sig op til to kilometer væk fra venteværelset, og det har givet markant gladere patienter
Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Vejle Sygehus modtager en bred vifte af patienter til ambulatorisk kontrol efter skadestuebesøg. Men også patienter til forundersøgelse med håndkirurgiske problemer, knæ- og hoftealloplastikker, skulder-, albue- og knækirurgi samt idrætsskader lægger vejen forbi afdelingen. Normalt er ventetiden ikke et problem, men der kan opstå uventet kø. Afdelingen har ellers et luksusventeværelse med gratis kaffe, friskt vand, tv, radio og de nyeste blade og aviser, men det fjernede ikke fokus fra den negative ventetid. Takket være modulet NetPage kan personalet i dag udlevere en personsøger fra Ascom til de ventende patienter, så de kan færdes frit på sygehuset, mens de venter. Som køen skrider frem, kan patienterne ”bippes” tilbage til afdelingen via de trådløse personsøgere.
- Vi forsøger så vidt muligt at undgå ventetid, men hvis en patient bliver dårlig eller skal ekstra til røntgen, forrykker det vores planlægning. Før i tiden måtte patienterne bare vente eller få en ny tid. Nu kan vi tilbyde dem en personsøger, så de kan gå ned i cafeteriet og drikke kaffe eller købe et æble. Andre går ud og stiller p-skiven eller nyder vejret. Vi har fået utrolig god respons på servicen, fordi folk føler sig taget mere alvorligt og kan se, at vi gør, hvad vi kan, fortæller Karen Marie Hansen, afdelingssygeplejerske på kir. amb. på Vejle Sygehus.
På en færge til Norge
Idéen til NetPage opstod, da sygehusets direktør bestilte mad ombord på en færge til Norge. Han fik en lignende enhed i hånden og blev ”bippet”, da maden var klar. Hjemme tog han en snak med Ascom, som foreslog et pilotprojekt baseret på NetPage. Nu er de 10 personsøgere uundværlige på afdelingen, og andre afdelinger har også fået øjnene op for Ascoms løsning.
- Jeg ved, at vores skadestue også gerne vil have NetPage. Især på lune sommeraftener, hvor venteværelset er fyldt til bristepunktet med børn, der er kommet til skade. Desuden er vores øre-, næse-, halsafdeling også nysgerrige efter at få løsningen. Også en afdeling fra Hjørring har henvendt sig for at høre om vores løsning, siger Karen Marie Hansen og fortsætter: Uanset hvor meget vi planlægger, kan ventetid ikke undgås, og så er Ascoms mobile enheder et godt tilbud til patienterne. Samtidig giver løsningen mere ro til vores arbejdet, fordi vi ikke stresses af utilfredse patienter.
Løsningen med NetPage på Vejle Sygehus har flere funktioner og kan udvides fra blot at ”bippe” de ventende patienter til at sende mere udførlige tekstbeskeder, såsom ”yderligere forsinkelse på 15 min.”. I første omgang har Vejle Sygehus dog fravalgt denne funktion til fordel for færre klik i betjeningen af systemet.
Sådan bruges Netpage på Ortopædkirugisk afdeling:
Sygeplejersken noterer personsøgerens nummer på en seddel og udleverer enheden til patienten. Et kvarter inden det bliver patientens tur, dobbeltklikker sygeplejersken på personsøgerens nummer i programmet NetPage på computeren. Herefter sender hospitalets trådløse net et signal til personsøgeren, som ”bipper”, og så ved patienten, at han skal gå tilbage til afdelingen.







